Quick-Guide Højtaleranlæg Lille

Lille Højtaleranlæg

Opstilling

Du starter med at klargøre højtalerstativere ved at folde benene helt ud og placere dem på stabilt og plant underlag. Tophøjtalerne sættes derefter på toppinden af hver sit højtalerstativ. Du er nu klar til tilslutning af strømstik til begge højtalere på deres bagside. Ved mindre forsamlinger kan højtalerne fint bruges med placering på scene eller gulv.

Nedpakning

Når du pakker udstyret sammen er det en fordel at pakke det nogenlunde i de samme kasser og transport enheder som da du pakkede det ud. Det er VIGTIGT du opruller kabler pænt inden aflevering og samler dem i kassen de blev udleveret i. Husk at få tilbehør som fjernbetjeninger, adapter stik og lign. med ved nedpakning - det er typisk disse dele der glemmes. Vær opmærksom på at ting der skal pakkes i flightcases med skumindretning pakkes rigtigt ned så de ikke beskadiges under transport.
Karaoke Udlejning

Højtalerne

Start med at tilslutte lydkabel på højtalerens bagside - du tilslutter kabler til input stikket, øverst på højtalerens bagpanel. Derefter kan du tilslutte modsatte ende at lydkablet til din lydkilde, f.eks. aux stik adapter, dj pult eller lydmixer. Indstil volumen knapperne til ca. kl. 12 mens du tester anlægget.
Minijack stik til Højtaleranlæg

MiniJack

Der medfølger altid aux stik (mini jack) til vores højtaleranlæg og det betyder du kan koble en ipod, PC eller tablet til via enhedens høretelefonudgang. Du kan også koble en mobiltelefon til hvis du har en lille adapter ledning mellem telefonen og aux stikket.
Højtaler Udlejning

Volumen

Højtalerene har alle en volumenknap på bagsiden, hvor du kan indstille anlæggets lydniveau. Det er en fordel at indstille højre og venstre topkasse ens - start med lav volumen mens du tilslutter kabler og tester anlægget.
BlueTooth modtager til Højtaleranlæg

Bluetooth

Ekstra Udstyr: Det er muligt at leje en BlueTooth modtager så du kan streame trådløst til musikanlægget og samtidig bruge den som en volumenkontrol. Når du tilkobler din musikenhed til bluetooth modtageren skal du først trykke på "reset" knappen på bluetooth modtageren og derefter vælger du "Sirus" i din liste over bluetooth enheder på din telefon, ipad eller PC.