Lille forsamling
Når du vælger at booke en projektor er det vigtigt du har gjort dig nogle tanker omkring brugen og forventningerne til dens kunnen. De små projektorer egner sig ofte fint til mindre forsamlinger, hvor de ofte lejes til mindre møder, gruppearbejde, præsantioner og videoshow. Vi definerer her en mindre forsamling på ca. 20-40 personer, lidt efter hvilken opgave projektoren skal benyttes til, er det f.eks. et billedeshow på storskærm eller en powerpoint præsentation. Projektorer udlejes til store og små forsamlinger!
Stor forsamling
Vi udlejer ofte projektor + lærred løsninger til forsamlinger på 350-600 personer, i forbindelse med stormøde eller konference. Antallet af projektorer, og hvor lysstærke de skal være, skifter i forhold til lokalets størrelse og indretning. Det kan f.eks. ved aflange opstillinger være en fordel med flere lærreder placeret strategisk og linket sammen så de alle viser samme billede. Eller have to store lærreder placeret i hver sin side af en scene for at give symmetri og gode visuelle forhold for alle gæster.
Den Prisvenlige
Når vores kunder henvender sig for at leje en projektor møder vi ofte spørgsmålet: Bør jeg vælge at leje den billige eller den dyrere projektor til mit arrangement? Den lille og prisstærke projektor er ofte en fin løsning til mange opgaver, men den har ikke de samme funktioner og muligheder som de dyrere modeller. De små projektorer egner sig som regel fint til opgaver som videofremvisninger og powerpoint præsentationer i almindelig belyste indendørs mødelokaler, kantiner og huse.
Den Gode
Den bedre og typisk lidt dyrere projektor, har ofte den fordel at du får en bedre opløsning, altså billedekvalitet så små tekster og billeder fremstår tydeligere. Ligeså vigtigt har de dyrere modeller ofte en kraftig lysstyrke som gør dem mere egnede i telte og rum med direkte dagslys. Vægter du billedekvalitet (opløsning og skarphed), eller skal du bruge projektoren i et rum med relativt meget baggrundslys, så anbefaler vi de lidt større modeller, da de egner sig bedst til disse opgaver.
Lærreder
Lejer du en projektor har du ofte også brug for et passende lærred som bruges til at vise billedet på. Lærreder er oftest hvide flader der giver god kontrast og reflektering af billedet så det fremstår klart og tydeligt. Mindre projektor lærreder i bredden 160cm. til 250cm. står af sig selv på et lille 3-bens stativ. De store foldelærreder i bredden 250cm. til 400cm. står på et stativ med et kraftigt ben i hver side. Størrelsen på det nødvendige lærred kommer primært an på antal gæster der se indholdet på skærmen.
AV-udstyr som ofte bruges i forbindelse med projektor leje
- Leje af lærreder i bredden: 160cm. - 400cm.
- Projektor montering: Projektorbord, loftbeslag, stativer & rig montering.
- Trådløse mikrofoner: Håndholdt eller headset.
- Lydanlæg: Højtaleranlæg inkl. passende lydmixer.
- Robotkameraer og Videomixer: Streaming eller videooptagelse af møder og events.
- AV-tekniker: Kan hjælpe med betjening af udstyret og afvikling.