Leje Trådløse Mikrofoner til firma og private events.

Trådløse Mikrofoner

"Trådløse Mikrofoner Udlejning" De trådløse mikrofoner har vundet stort indpas i brug under professionelle opgaver som TV, koncerter og stormøder. Det skyldes primært at kvaliteten af signalet og lyden de transmitterer er så god at de efterhånden kan bruges til alle mikrofon opgaver. Det er dog vigtigt at vælge den rigtige løsning for at få mest muligt ud af mikrofonen og den skal passe til den givne opgave og artist. Typisk vælges der mellem trådløst headset eller trådløs håndholdt mikrofon, men ved nogle opagver kan clips også bruges.

Rækkevidden på trådløse mikrofoner er typisk minimum 100 meter i fri luft, de fleste nyere modeller kører på det digitale UHF frekvensbånd og giver derfor de bedste muligheder for at undgå radiostøj og udfald på lyden. Kommer der forhindringer mellem modtager og mikrofonsender forringes rækkevidden dog betydeligt og der kan opstå udfald. Læs mere om dette nederst hvor vi beskriver muligheder for eksterne antenner og hvordan de kan forbedre rækkevidden og sikre mod afbrydelser.

Trådløs Mikrofon Udlejning til private og erhvervs arrangementer

Hånd/Stav Mikrofon

Håndholdte trådløse mikrofoner er den mest brugte mikrofon til de events vi udlejer til. Den bruges ofte til sang og artister hvor de foretrækker at synge i hånd mikrofon da det giver dem en helt anden føling og styring af lyden. Derudover er den praktisk når der skal være hurtige skifte mellem dem der taler i mikrofonen, f.eks. til interview opgaver, hurtige skift mellem kunstnere eller til mindre opgaver til announcements og taler. Den bruges også ofte monteret på et mikrofonstativ ved taler og foredrag.
Trådløs Mikrofon Headset Udlejning til møder og foredrag

Headsets

Headset mikrofoner er ofte brugt til teater, møder, foredrag og engang imellem til sang og vocal underholdning. Læs mere om leje af trådløse headsets her. Du får god lyd fra et headset og en diskret mikrofon som giver brugeren frie hænder mens de afholder foredrag, præsentation eller teater opvisning. Vi bruger oftest de diskrete hudfarvede headsets, men ved enkelte opgaver er de sorte mere velegnede. Grundet bevægelse og fugtighed at de lidt kraftigere og mere robuste sorte headsets er mere velegnede.
Clips & Lavalier Mikrofon Leje til TV og interview

Clips/Lavalier

Clips & Lavalier mikrofoner bruges oftest ved interview og TV produktioner - de er sjældent super velegegnede til live lydproduktioner. De opfanger alt lyd omkring personen og sidder relativt langt fra munden på foredragsholder/taleren. Det betyder at de har en tendens til hurtigt at være årsag til feedback (mikrofonhyl) - der er selvfølgelig lydopsætninger hvor de er velegnede men som udgangspunkt anbefaler vi diskrete hudfarvede headset mikrofoner som alternativ under liveproduktioner.

Rækkevidde og Antenneforstærker

Rækkevidden på trådløse mikrofoner er ofte afhængig af en mængde faktorer som ændrer sig ved hver enkelt bygning, placering og sted. Rækkevidden på en moderne trådløs mikrofon er typisk minimum 100meter i fri luft - problemet er når der kommer forhindringer mellem modtager og mikrofonsender, så falder rækkevidden. Det kan også betyde der opstår støj på frekvensen da andre nærliggende frekevenser ved dårligt signal, forstyrrer signalet og laver knas på lyden, udfald eller hvid støj.

En flok af forsamlede personer som, f.eks. publikum til en konctert eller deltagere til et møde kan blokere eller forringe mikrofon signalet væsentligt hvis de befinder sig mellem modtager og senderenheden (mikrofonen). Dette problem kan løses ved at bruge en ekstern antenne som forbindes og kobles til modtagerenhederne for at skabe bedre signalvej i luften med færre forhindringer. Med en antenne combiner kan flere modtager enheder benytte den samme antenne, så alle modtager et godt og stabilt lydsignal.
Antenne og Combiner til Trådløse Mikrofoner